16. dec 2022
Ribe – Danmarks ældste by
Danmarks ældste by oser stadig af dens lange historie
700-tallet bliver begyndelsen på vikingetiden, og Danmark står på daværende tidspunkt som et centralt rige. Her drog de danske vikinger ud fra Ribe for at plyndre og handle i resten af Europa, og Ribe anerkendes i dag som Danmarks ældste by. Selvom Ribe naturligvis også har gennemgået byfornyelsen siden 700-tallet, oser byen stadig af dens forhistorie, og den middelalderlige bykerne må og skal opleves. I dette indlæg vil du blive klogere på, hvad du kan opleve i Ribe samt i Aarhus, der er den næstældste dansk by.
Oplev Ribes lange og stolte historie
Hvis du virkelig ønsker at få en fornemmelse for den enorme kulturhistorie, der er at finde i Ribe, bør du sætte god tid af. Attraktionerne fortjener det. Her vil du få et udsnit af de største og ældste attraktioner i Ribe, der vil lære og vise dig dét, der er kernestenene i Ribes historie som Danmarks ældste by:
- Arkitektoniske mesterværker: I Ribe må og skal man besøge Ribe Domkirke, der også er den ældste af slagsen. Det er dertil også Danmarks eneste femskibede kirke, og den huser mange smukke detaljer og forskellige stilarter. Derudover er man naturligvis også nødt til at besøge Vadehavet og Vadehavscentret, der har modtaget mange priser for sit byggeri, og som er at finde på UNESCOs Verdensarv.
- Vægterrundgang (maj-oktober): Vægterrundgang er et af de helst store trækplastre i Ribe for dem, der ønsker at opleve historien om Danmarks ældste by. Her kan du hver dag kl. 20 følge vægteren gennem Ribe, når han synger sange og fortæller historier om den historiske by. Det er en helt særlig stemning.
- Ribe Vikingecenter: Her finder du autentiske rekonstruktioner af den ældste by fra dengang, hvor det hed Ripa. Det er et levende oplevelsescenter, hvor man kan besøge håndværkere, husfruer og storbonden samt naturligvis gårdens dyr. Det er en fantastisk udflugt for familien.
- Tag en guidet tur i Ribe: Ribe har som Danmarks ældste by ikke kun en lang historie, men også en dramatisk historie. Den kan du opleve på en guidet tur til fods i Ribe, hvor lokale historikere vil give dig en helt unik indsigt i de fortællinger, der gemmer sig i de middelalderlige huse.
Aarhus – Danmarks næstældste by
Aarhus blev i 2017 udråbt til Europæisk Kulturhovedstad. Hvis det ikke var nok bevis på Aarhus’ særegenhed, så er Aarhus også Danmarks næstældste samt næststørste by. Aarhus huser nogen af de flotteste og mest historierige museer som ARoS, Den gamle By og Moesgård Museum med Grauballemanden. Derudover er Aarhus rig på kirker, festivaler og musikhuse, så hvis du ønsker en ferie i en historisk by, hvor byfornyelsen alligevel er til at tage og føle på, så er Aarhus en oplagt destination. Besøg byen i sommermånederne, hvor du kan se Nordens største kulturfestival, Aarhus Festuge, løbe af stablen, og tag så i Marselisborg Dyrehave for at fodre dådyr, vildsvin og ænder. Så bliver det ikke meget bedre.